Danmark skriver historie som det første land i verden, der indfører en klimaafgift på landbruget. Formålet med afgiften er at reducere CO₂-udledninger fra en af de mest klimaintensive sektorer og at sætte gang i en bredere grøn omstilling. Afgiften bliver gradvist indfaset fra 2030 og markerer et vigtigt skridt i kampen mod klimaforandringer. Aftalen følger i kølvandet på den grønne trepartsaftale fra juni 2024.
Økonomiminister Stephanie Lose kalder aftalen en “historisk omstilling af Danmarkskortet.” Den signalerer et vendepunkt for både klimaet og den måde, vi bruger vores landbrugsjord på.
Hvad går klimaafgiften på landbruget ud på?
Helt konkret indebærer aftalen, at landmænd fra 2030 skal betale 120 kroner per ton CO₂, deres produktion udleder. Satsen stiger til 300 kroner per ton i 2035. Afgiften fokuserer på landbrugets biologiske processer, såsom metan udledning fra køer, som hidtil har været vanskelige at regulere.
Men klimaafgiften handler ikke kun om at reducere udledninger. Den skal også drive innovation og fremme mere bæredygtige produktionsmetoder. Ifølge aftalepartnerne er det et nødvendigt skridt for at sikre, at landbruget går fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen.
En grøn fond til natur og omstilling
En vigtig del af aftalen er oprettelsen af en grøn fond på 40 milliarder kroner. Fonden skal støtte omlægning af klimabelastende landbrugsjord, herunder udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Disse jorde frigiver store mængder CO₂, når de dyrkes, og derfor er det en vigtig indsats for at reducere landbrugets samlede klimaaftryk.
Derudover vil fonden støtte plantningen af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045, hvoraf 100.000 hektar skal være urørt skov. Målet er at give biodiversiteten et tiltrængt løft og skabe en bedre balance mellem landbrugsproduktion og naturbeskyttelse.
Naturen får førsteprioritet
Enge, ådale og moser, der tidligere er blevet intensivt dyrket, vil med aftalen gradvist blive genskabt som naturområder. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det en sejr for biodiversiteten. De 100.000 hektar urørt skov, som aftalen sikrer, vil skabe optimale levevilkår for dyreliv og planter.
Dette fokus på at beskytte naturen er afgørende for at sikre, at klimaomstillingen også gavner miljøet og skaber en rigere biodiversitet.
En bredt forankret aftale
Aftalen er resultatet af et samarbejde mellem regeringen, miljøorganisationer, erhvervslivet og landbruget, samlet under initiativet “Den Grønne Trepart.” Dette partnerskab har været nøglen til at finde løsninger, der både tager højde for klimakrisen og sikrer økonomisk bæredygtighed i landbruget.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder aftalen “et ekstremt langsigtet projekt,” der både skal skabe mere natur og biodiversitet og sikre, at Danmark fortsat har et stærkt og levedygtigt landbrug.
Hvad betyder aftalen for landbruget?
For mange landmænd har de seneste måneder været præget af usikkerhed. Hvad vil klimaafgiften betyde for deres økonomi og deres dagligdag? Ifølge Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, har det været lange og svære forhandlinger. Han understreger dog, at det er lykkedes at finde en løsning, der tager hensyn til landbrugets behov.
“Nu er ventetiden ovre,” sagde han, da aftalen blev præsenteret, og understregede, at landbruget har haft en stærk stemme i forhandlingerne. Blandt andet er der lagt vægt på økonomisk støtte til landmænd, der ønsker at omlægge deres produktion.
Kritikken: Er afgiften ambitiøs nok?
Selvom klimaafgiften er et vigtigt skridt, har den også mødt kritik. Flere miljøorganisationer mener, at afgiften på 120 kroner per ton CO₂ i begyndelsen er for lav til at skabe de nødvendige ændringer. Samtidig giver bundfradraget til animalsk produktion mindre incitament til at omlægge til mere klimavenlige alternativer, såsom plantebaserede fødevarer.
Aftalen satser desuden på teknologier som pyrolyse og biokul, som stadig er under udvikling. Der er usikkerhed om deres effekt, og kritikere frygter, at afhængighed af disse løsninger kan forsinke omstillingen i en tid, hvor handling er afgørende.
Hvad betyder det for forbrugerne?
For danskerne kan klimaafgiften føre til ændringer i priserne på fødevarer. Animalske produkter, som har en højere klimabelastning, kan blive dyrere, mens plantebaserede alternativer kan få en større rolle i danskernes indkøbsvaner.
Det er en mulighed for at fremme bæredygtige forbrugsmønstre og opfordre danskerne til at træffe valg, der i højere grad tager hensyn til klimaet.
Læs mere om hvordan du, som forbuger, kan reducere din klimapåvirkning her
Et vigtigt skridt, men langt fra målet
Klimaafgiften på landbruget er et historisk gennembrud, der sender et klart signal om, at klimaet er en prioritet. Aftalen lægger fundamentet for en grønnere fremtid, men der er stadig mange udfordringer, der skal løses.
Danmark har med aftalen taget et afgørende første skridt. Hvis erfaringerne bliver positive, kan andre lande følge trop og skabe en global bølge af grønne reformer. Men for at opnå de ambitiøse mål kræver det handling, investering og en vedholdende indsats.
Kilder:
DR: Klimaafgift på dansk landbrug bliver til virkelighed efter flere måneders forhandlinger
Rådet for grøn omstilling: Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere